| Karen Marie Holst Gudichsen, Sygeplejerske, Terapeut og Coach

Kurser

GYMNASTIK COACHING

Kender du din gymnast? Og kender din gymnast sig selv?

Gymnastik Coaching sætter fokus på den mentale del af gymnastikken.

På dette kursus tager vi udgangspunkt i dig og dit hold og leder jer gennem de 6 trin til stjernecoaching.

 

De 6 trin er:

Mål

Forhindringer

Motivation

Bryd mønsteret

Nye alternativer

Den gode afslutning

 

Desuden vil der være et oplæg om frygt og blokeringer og om, hvorfor vi ikke bare kan presse en dygtig gymnast til at springe, hvis først blokeringen sidder fast.

Du vil få en let men effektiv lille øvelse, du som træner selv kan bruge i træningen, hvis én gymnast pludselig blokerer.

Du vil blive præsenteret for Gymnastik Hjulet, som er et individuelt redskab, der giver et fyldestgørende billede af den enkelte gymnast.

Og vi vil komme ind omkring trænersamarbejde og vigtigheden af at udnytte hinandens ressourcer.

Holdet vil blive coachet, og du vil som træner få redskaber til at stille dine egne gymnaster spørgsmål, der kan målrette jeres træning og give gymnasterne en fælles forståelse for hinandens styrker og svagheder.

Gymnastik Coaching er et gennemarbejdet og gennemprøvet koncept, der kan anvendes indenfor såvel Idrætsgymnastik, Tumbling, TeamGym og GrandPrix.

 

 

Kursusholder og grundlægger: Karen Marie Holst Gudichsen

Karen Marie er uddannet sygeplejerske, terapeut og coach og med over 30 års erfaring som gymnastik instruktør, fra begynderniveau til landsholdsniveau.

Karen Marie ser den enkelte som ekspert, og med fokus på den mentale del af gymnastikken, får du redskaber og indsigter, der kan optimere og målrette samarbejdet med din gymnast.

 

pastedGraphic.pdf